Private
Solcelleanlæg der bliver tilmeldt og installeret i 2013 kan få nettoafregning for egetforbrug af elektricitet, som opgøres på timebasis, hvorved man fritages for at betale beløb til dækning af pristillæg til miljøvenlig elektricitet i forhold til egetforbruget af elektricitet.
Nettoafregning gælder for anlæg med en nominel el-effekt op til 50 kW for solcelleanlæg.
Din el-forsyningsvirksomhed laver en aflæsning og gør herefter op, hvor mange kWh der er lagt ud på det kollektive elforsyningsnet, og hvor mange kWh du har forbrugt. Hvis dine solceller har lavet en overskudsproduktion, får du udbetalt 1,30 kr./kWh de første 10 år og markeds pris derefter.
Overskudsproduktionen udbetales af Energinet.dk og overføres til din NemKonto. De udsender et afregningsbilag med posten, så du kan se, hvor mange penge der overfører til din NemKonto.

